Tilbagemeldinger

Får du det bedste ud af dit liv?

Tilbagemeldinger fra klienter

ANGST OG USIKKERHED

Jeg havde en periode i mit liv hvor jeg var usikker og havde følelsen af angst det meste af tiden. Der var en tomhed i min mave, som jeg ikke kunne slippe. Angsten kom efter at jeg havde besluttet mig for at blive selvstændig og blokerede for at jeg kunne arbejde videre. Efter en hypnosebehandling var angsten og fornemmelsen i maven forsvundet. Det var meget nemmere for mig, at begynde det nye arbejde som jeg havde besluttet mig for og jeg følte mig godt tilpas. Jeg kan varmt anbefale hypnosebehandling som et meget effektivt værktøj til at slippe af med sin angst og utryghed.

Pga. mit sjældne navn ønsker jeg helst at være anonym, 34 år

NÅLESKRÆK

Hej Anette, nu er det overstået og du har hjulpet mig rigtig meget. Jeg var ikke bange og jeg var rolig og afslappet. Mange tak for din hjælp.

Ønsker ikke sit navn nævnt.

KØREPRØVE

Hej Anette - Desireé bestod køreprøven i dag. Tusinde tak for din indsats i går, det var en helt anden pige jeg havde med hjem i bilen i går - og hun var helt rolig under køreprøven. Vi er meget taknemmelige.

De bedste hilsner fra Dorthe (Desireé´s mor)

Hej Anette. Det gik rigtig godt i dag og jeg bestod. Først følte jeg mig lidt usikker på om det overhovedet havde hjulpet med hypnosen, for jeg var lidt nervøs og kunne ikke rigtigt føle en forandring - men da kørelæren kom, kunne jeg som du have sagt, med det samme mærke at jeg blev rolig og jeg kunne mærke at jeg fik en god kontrol og overblik over situationen. Jeg kunne bare mærke at jeg ville bestå, i modsætning af alle de andre gange. Jeg er helt sikker på at det er hypnosen der har hjulpet mig og jeg vil benytte mig af det en anden gang, hvis jeg får brug for det. Jeg tror det kan hjælpe mig på andre områder også. Jeg vil sige dig mange tak fordi du hjalp mig.

Mange hilsner fra Desireé, 19 år 

EKSAMENSSKRÆK

Hej Anette - Jeg glemte helt at skrive til dig da jeg var så glad for at det var overstået. Eksamenerne gik rigtig godt. Der var ikke spor af eksamensangst. Det var en rigtig god oplevelse.Endnu engang mange mange tak!

Ønsker at være anonym, 20 år

KØREPRØVE

Jeg havde dumpet min første teoriprøve, og selvom jeg bestod den anden teoriprøve uden problemer, var frygten for at skulle dumpe køreprøven endnu større. Jeg har aldrig rigtig vidst så meget om hypnose, men jeg har tit hørt folk tale om det. Jeg blev anbefalet at gå til Anette Kampmann fra en anden der havde haft god erfaring med hende. Anette forklarede mig hvordan det hele hang sammen. Så lavede hun en test på mig, for at se hvor modtagelig jeg var over for hypnose. Jeg var rigtig tryg ved Anette, fordi jeg virkelig kunne se at hun vidste hvad hun gjorde. Derefter gik vi i gang med hypnosen.

Efter hypnosen følte jeg mig meget afslappet. Det var en rigtig behagelig følelse. Alting stod fuldstændigt klart for mig. Anette og jeg talte lidt om hypnosen efter. De ting jeg havde oplevet, været igennem, og vendt tilbage til. Det var helt fantastisk at kunne vende tilbage til ens barndom, og opleve alting helt tydeligt som om man var der selv igen, og pludselig kunne huske og se ting man ikke kunne huske før. På denne måde fandt vi ud af hvorfor jeg var så nervøs og hvor usikkerheden egentlig kom fra. Anette gav mig også en masse værktøjer jeg kunne bruge fremover, hvis jeg nu skulle komme ud i den samme situation igen. 

Hypnose kan varmt anbefales. Der er intet at være bange for, da hypnose virkelig kan hjælpe en gennem et problem man har. Jeg bestod min køreprøve, og er kun glad for at jeg traf beslutningen om at få en hypnose. 

Roseanna Therkildsen, 18 år

ULIDELIG SITUATION

I forbindelse med en ulidelig arbejdssituation fik jeg endelig afprøvet hypnose – noget jeg har tænkt på at prøve i flere år. Det var en yderst effektiv behandling og en utrolig oplevelse som jeg aldrig vil tøve med at benytte mig af igen. Og lad mig slå helt fast – der er ingen hokus pokus ved hypnose! Det er tværtimod bygget op omkring en fuld logisk bearbejdelse af ens tankegang og adfærdsmønster. Man er ved fuld bevidsthed og kontrol gennem hele forløbet. Hvis du ønsker hjælp til en problemstilling i dit liv får du fuld valuta for pengene. Eneste krav er at du møder op med et åbent sind. Mine bedste anbefalinger til Anette.

Anne Meldgaard, 39 år  (Flere tilbagemeldinger nedenunder ↓)

EKSAMENSANGST

Medierne bombarderer folk med forskellige fordomme om hypnose, hvilket er med til at skabe os alle en vis skepsis overfor for dette. Der har før været vist eksempler i tv om hvordan man kan hypnotisere folk til at røve en bank eller gå rundt på en scene som en hovedløs høne. Jeg har været i hypnose både for at stoppe med at ryge og for at opretholde en ro indeni da jeg skulle til køreprøve. Begge ting gik rigtig godt og jeg har fået en masse ud af det.

 

For at få opløst visse fordomme inden man går i hypnose, oplyser Anette om hvad hypnose er og hvordan man arbejder med underbevidstheden, heriblandt sættes der stort fokus på at man kun kan blive hypnotiseret til noget man selv har lyst til. Under hele hypnosen er man både bevidst og ubevidst. Ubevidst i den form at man kan komme tilbage til tidligere hændelser i ens liv, og bevidst i den forstand at man har en slags overblik og kontrol, hvor man har mulighed for at sige fra, hvis noget forekommer ubehageligt.

 

Hypnose er et godt redskab til at lære at forstå og håndtere, hvorfor man er som man er, og hvilke faktorer som har påvirket en i sit liv, hvad enten det er positivt eller negativt. Hypnose er på ingen måde noget åndeligt, mærkeligt og uforståeligt som medierne lader det fremstå. Det er blot en attraktiv og alternativ måde at komme af med fx en gribende nervøsitet, en dårlig vane eller andet.

 

Jeg værdsatte i høj grad, den tid Anette tog sig til mig efter jeg var færdig, nemlig at man får talt det hele igennem og får sat ord på alting. Jeg følte mig godt tilpas under hele hypnosen, og også efter.

 

Martin, 19 år 

KØREPRØVE

Jeg var fra start meget skeptisk omkring det at komme i hypnose. Jeg troede dybest set ikke på at det virkede for mig eller for den sags skyld nogen anden.

Jeg blev overrasket! Det gav mig en ro som jeg forinden havde svært ved at finde frem til. Jeg var igen meget nervøs da jeg for 4. gang skulle til kørerprøve og valgte så at prøve hypnosen – Det hjalp helt klart – jeg havde totalt styr på det og var overhovedet ikke nervøs men havde en meget bedre kontrol over situationen.

Hilsen

Mikkel Mayland, 19 år

UHENSIGTMÆSSIG ADFÆRD 

Da jeg var i hypnose blev jeg overrasket over hvad jeg så i min underbevidsthed. Jeg synes at det er en god måde at se og ændre noget man gerne vil. Noget man har svært ved i sin bevidste tilstand. Jeg kunne godt finde på at bruge det igen hvis nu der var noget der gik mig på, eller ting som jeg har svært ved. Eller noget som skulle ændre min adfærd.

Ian, 18 år

 PRÆSENTATIONSNERVØSITET

Jeg havde problemer med at opnå den ønskede ro ved præsentation i større offentlige forsamlinger. Ved hjælp af nogle få effektive værktøjer lykkedes det i løbet af bare en enkelt behandling at ændre denne tilstand til en klart bedre situation - Tusinde tak til Anette.

Thor, 48

Anette Kollerup Kampmann

Certificeret Hypnotisør,  Hypnoterapeut, Coach

samt Psykoterapeut

Medlem af NGH USA og 

NGH Danmark

Øreakupunktør fra Akupunkturakademiet

(RAB) Registreret Alternativ Behandler